Krudthuset
Forside

Beskrivelse af Krudthuset

Krudthuset blev åbnet d. 20. november 1997.
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vuggestuerne "Myrerne", "Pindsvinene" og "Grævlingerne" har 12 børn, to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Børnehavestuerne "Muldvarperne" og "Rævene" har 22 børn, to pædagoger og en medhjælper på hver af stuerne. Dertil kommer et antal vikarer.

Krudthuset har to store fællesrum, det ene i vuggestueafdelingen, hvor der er rige udfoldelsesmuligheder for børnene. Det andet er i børnehaveafdelingen.
Krudthuset byder også på kreative værksteder. Et til træ mm., og et til papir, maling og meget andet, som ligger i børnehaveafdelingen. Vi har også et kombineret soverum og "Tarzan"-rum til bl.a. lidt vilde aktiviteter til de større børn. I vuggestueafdelingen findes en overdækket soveveranda og et udesoverum for de mindste børn.
Udendørsarealet er temmelig stort og breder sig godt rundt om institutionen. Der er småbørnsvenlige områder for vuggestuebørnene udenfor deres stuer, og legeplads for større børn for børnehaverne i den anden ende. I år vil vi påbegynde en forbedring udendørsarealet, for at kunne tilbyde flere indbydende aktivitetsmuligheder.

Nærmiljø
Vi har det privilegium at ligge i et skønt grønt område. Vi har Holmen med "skov" på vores ene side, og på den anden ligger Christiania, hvor der ingen trafik er, og hvor de har heste! I vores umiddelbare nærhed ligger også en dejlig naturlegeplads. Derudover er vi tæt på indre by med alle de kulturelle muligheder dér.



Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Krudthuset | Refshalevej 1 | 1432 Kbh K  | 3296 0688  | krudthuset@faf.kk.dk
Gør denne side til din startside